Rullede Deje

Jeg laver lige en generel forklaring af hvad rullede deje er og hvordan man kan rulle dem. Det er en guide jeg kan henvise til og der kommer ikke nogen opskrift,

En rullet dej er en dej der bliver pakket omkring smør eller margarine, det bliver så lagt sammen et antal gange indtil du fx. for 81 tynde lag (som vist på billedet)

Normalt består en rullet dej af: vand/mælk, mel, salt, nogle gange gær og sukker, og margarine/smør til rulning.

Det vigtigste ved en rullet dej er at den er kold.
- Stil vandet i køleren med isterninger i
- hold æggene så kolde som muligt
- stil melet i fryseren natten over

Hvis du vil arbejde med smør er det endnu vigtigere at holde de rigtige temperaturer og er hurtig med rulningen ellers smelter smørret. 

Når du har alle ingredienser klar er det vigtigt at dejen kun lige bliver samlet, jo mere du ælter og piller ved den, jo svære bliver den at rulle ud. Dejen bredes ud så den bliver firkantet og smørret bankes til en mindre firkant og ligges diagonalt på dejfirkanten.

  Lig først den ene dejside ind over smørret og bank det ned så overfladen bliver plan, lig den modsatte side ind over og bank ned, fortsæt til alle sider er foldet ind og overfladen er jævn


Kom godt med mel på bordet og begynd at rulle dejen lang, ikke noget med at dreje den, den må ikke blive bredere end den er, kun længere. Når den har nået dobbelt længde, måske lidt mere, skal den ligges sammen. 

Der er nogle forskellige måder at ligge en dej sammen på og de kan kombineres uendeligt, men her forklare jeg lige hvad de er og hvordan man kan få mening ud af 2X3 1X4


1X3 er hvor du ligger en tredjedel af dejen ind over midten, og den anden tredjedel over igen

ved 1x4 ligger du en lille snip ind i den ene ende og folder den anden ende op til. Ruller dejen lidt længere og ligger halvdelen over.


Så... hvad med 3X3?
3X3 er den mest brugte rullemetode der blandt andet bruges til wienerbrød.

3X3 betyder at du tager din dej der er blevet rullet ned 1x3 og vender den en halv omgang, ruller den lang og ligger den sammen igen 1x3 altså bliver det 2x3.
Når den er lagt sammen, vender du dejen en halv omgang igen, ruller den lang og ligger den sammen 1x3 og det bliver 3x3.
Er i med? Skriv endelig hvis det er for rodet forklaret.

1X4 bliver meste brugt i butterdej eller hvis man vil have nogle ekstre rullelag, princippet er det sammen som med 3X3: du ligger sammen, drejer dejen en halv omgang, ruller lang, ligger sammen, drejer en halv omgang og ruller lang. 

I mine opskrifter kan du godt komme ud for at der står: 1X3 1X4 hviletid 1X3 1X4
Det betyder at du skal rulle den ned, ligge den sammen 1X3, dreje den en halv omgang, rulle lang, ligge den sammen 1X4, lade den ligge på bordet i det antal minutter der står i opskriften, rulle den ned, ligge den sammen 1X3, dreje den en halv omgang, rulle lang, ligge den sammen 1X4 og færdig.

Kommentarer