Weekend, Varme og Sommerglimt

okey... jeg har enlig ikke fri i weekenden, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan nyde den alligevel :) 

Jeg sørgede for at få ryddet op og støvsuget i torsdags, så nu skal jeg enlig ikke andet end at hygge mig og sove når jeg er færdig på jobbet. 
Der er planlagt kvalitetstid med mine lidt forsømte bøger, gåture i det gode vejer (som DMI lover holder resten af ugen), lidt god mad og tid på altanen.

Jeg bliver nok også nød til at finde lidt tid til at skrive på min portfolio og hvis du tilfældigvis ikke ved hvad sådan en er, kan jeg fortælle at det er en slags samling af alt hvad en bagerelev lære; alle notater og billeder og opgaver der er blevet afleveret og så skal det hele bare samles så det virker overskueligt - let nok ikke? 

... eller ... øm ... ikke ... for når man er sådan et rodehoved med parpier som jeg, forvandler det hele sig hurtigt til 5-7 bunker, som jeg alligevel ikke er helt sikker på passer sammen -.- 
Så... jeg er startet fra en ende af og arbejder mig (langsomt) fremad et emne af gangen, til jeg har et ark til det ene og et ark til det andet. De fleste af opskrifterne jeg har lagt herinde de sidste par uger kommer derfra.

Og hvorfor er den så så vigtig den der portfolio? 
Jeg ved det faktisk ikke... 
Mit bedste svar er "fordi lærerne skal kunne se at vi har lært det", jeg går ud fra at det er en slags dokumentation på at vi godt ved vad det er vi har med at gøre. Alle svende på mit arbejde syntes det er noget fis at skulle lave alt det papirarbejde og ingen af dem havde en portfolio til deres svendeprøve. Lige nu syntes jeg den er træls at skulle skrive, men jeg går ud fra at den er rar at have, når jeg står med opgaven i hænderne. Det er vel også en form for eksamenslæsning at skulle gennemgå sine notater og vurdere hvad der er brugbart og hvad der ikke er og skrive det hele ind på computer igen - selv den mest erfarne bagermester kan have svært ved at huske alle reglerne og opskrifterne i hovedet. 

Min svendeprøve kommer snart og selvom der er rimelig god tid endnu, vil jeg hellere få gjort lidt af gangen end pludselig stå med håret i postkassen en uge inden jeg skal op. 
Det er så ikke den "store" bagersvendeprøve, jeg bliver ikke "rigtig" bagersvend, fordi jeg har besluttet at korte min bageruddannelse af med et år. Det betyder at jeg bliver noget der hedder Brødbager m. Profil. Grunden er ret enkel... jeg vil gerne snart i gang med at blive konditor ^ ^ 
Selvfølgelig er jeg glad for at være bager, men jeg savner et meget afgørende element: kagerne.

Kommentarer