Åh... Ostekage

Jeg ved, at varme frugttærter helt klart er årstidens favorit, men de sidste par dage har jeg ikke kunne tænke på andet end Ostekage.
Selvom ostekage helt klart er en sommerting, er der ingen grund til at overse dens potentiale som hyggespreder her i efteråret. Man kan selvfølgelig lave den naturel, uden andet end den vidunderlige kage i sig selv, man kan give den et lag af frugt og gele på toppen eller give den et efterårs-twist og servere med varm frugtkompot.

Faktisk har jeg hele tre forskellige ostekage-opskrifter i min lille opskriftsbog. 
Selvom det ikke er tit jeg laver det, kommer der altid folk med gode ideer og så bliver en opskrift pludselig til mange. 
Det gode ved ostekage er at det passer rigtig godt sammen med alle frugter, med en eller to undtagelser, hvilket betyder at man frit kan vælge sine egene favoritter og være næsten 100% sikker på et lækkert resultat hver gang. 


Ostekage Opskrift 1. - Den Bagte

200g Digestive kiks
55g smør
600g Philadelphia
3 æg
200g sukker
1½ tsk vaniljesukker
500 ml creme fraiche

1. Smelt smørret i en gryde, knus kiksene og bland det godt, med det smeltede smør.
2. Smør en springform med en neutral olie, spred kikse-blandingen over bunden og tryk den godt og jævnt sammen.
3. Pisk ost, æg, 150g af sukkeret og halvdelen af vaniljen godt sammen.
4. Fordel det over kiksebunden, bag ved 190grader i ca. 27 min. og lad kagen køle af.
5. Rør creme fraiche med det sidste sukker og vanilje, fordel det oven på kagen og bag igen i ca 12 min. (Hold godt øje med kagen!)
6. Lad kagen stå i køleskabet til næste dag. Det øverste lag er stadig flydende når det kommer ud af ovnen, men størkner når det bliver koldt.


Ostekage Opskrift 2. - Den Ubagte

250g Digestive kiks
70g Smør 
400g fløde
200g creme fraiche 
1 tsk vaniljesukker 
2 tsk citronsaft 

1. Smelt smørret i en gryde, knus kiksene og bland det godt, med det smeltede smør. 
2. Smør en springform med en neutral olie, spred kikse-blandingen over bunden og tryk den godt.
3. Følde, creme fraiche, vaniljesukker og citronsaft piskes luftigt og kommes oven på kiksebunden. 
4. Lad kagen stå en times tid eller to i køleskabet før serverring. 


Ostekage Opskrift 3. - Mini Ostekager ca. 3 stk. 

3 forme i muffin-størrelse 
120g Digestive kiks
40g smør
200g flødeost
60g sukker
1 æg
1 dl creme fraiche
1 tsk vaniljesukker
1 tsk revet citronskal
2 tsk citronsaft 


1. Smelt smørret i en gryde, knus kiksene og bland det godt, med det smeltede smør.
2. Smør formene med en neutral olie, fordel kikse-blandingen i dem og tryk den godt og jævnt sammen.
3. Flødeost og sukker piskes sammen til en let masse.
4. De resterende ingredienser kommes i ostemassen og røres forsigtigt i, inden det fordeles over
kiksebundene.
5. De bages ved 200grader i 23 min.
6. Sluk ovnen og lad kagerne stå i ovnen 10 min. ekstre.
7. Lad dem køle af i mindst en times tid før servering.

Tip: Mini Ostekagerne er nemme at lave sukkerfri. Bare brug lidt Steviol i stedet for sukker - pas på med at bruge for meget, det er stærke sager.


Frugt, Gele og Kompot

En ostekage er ikke en rigtig ostekage uden noget frugt-halløj ovenpå. Om sommeren er bær typisk favoritten, enten helt friske, i gele eller som opkog. 

På billedet ved den første opskrift er det friske jordbær, skåret i skiver og dækket med gele, lavet af en lage jeg havde tilovers fra nogle råsyltede jordbær.
I store træk bestod lagen af sukker, jordbærsaft, lidt citron og vanilje. Hvis man ikke lige har sådan en ved hånden kan man bruge en hvilken som helst anden væske: saft, et filtreret opkog eller lignende. 
Jeg varmede lagen lidt op i en gryde og tilsatte to udblødte blade husblads, da det hele var smeltet godt sammen, lagde jeg de skivede jordbær i mønster på kagen og hældte den nu lune lage over. 
Så blev den sat i køleskabet i godt 3-4 timer og så havde jeg en flot gele på toppen. 
- væsken skal aldrig kåge når man laver gele, den skal bare være så lun at husblassen smelter. 
- hold øje med dine jordbær, de har det med at svømme lidt rundt inden gelen får sat sig. Jeg var nød til at skubbe de midterste bær på plads mange gange. 

Det er blevet koldere, visne blade og regn og vind og kulde... Lun kompot er lige hvad vi trænger til. Enlig kunne det være hvilken som helst kompot, brombær, pære, havtorn eller måske rabarber, men bare fordi jeg er i efterårs humør får i mit bud på en rigtig efterårs-kompot. 
 

Hyben/Æble Kompot

 6 skrællede, kernehusfri æbler i tern
200g rensede, vaskede, kernefri hyben
100g sukker
½ dl. vand 
2 dl. portvin
½ tske. vaniljesukker 

1. Kom æbler, hyben, sukker, vand og vanilje i en gryde og kog det god sammen.
2. Tag gryden af varmen, hæld portvinen over og rør det godt sammen.
3. Lad det køle en smule af før det serveres lunt oven på et stykke ostekage.

- man kan også komme kompotten på glads og spise den kold på brød





Kommentarer